Fatbulous Bodies er ægte menneskers ægte kroppe, der er scannet, digitaliseret og til slut 3D-printet i plantebaseret og bionedbrydelig plastik.
Fatbulous Bodies er en hyldest til den helt almindelige krop, der ikke skal præstere eller performe, men bare være i verden.
Jeg savner kropsmangfoldighed i verden. At vi får lov til at se kroppe som de er, med alle deres folder og finurligheder, strækmærker og skavanker. Mest af alt savner jeg at se alt den forskellighed som viser, at alle kroppe slet ikke er så forskellige igen og at det i virkeligheden er det der gør dem Fatbulous!
Fatbulous Bodies er mit lille oprør mod skønhedsidealer og perfekthedskultur og det her er din invitation til at deltage i oprøret med mig.
Den 12. november klokken 17 til 20 kommer Regina til Håndlavet af’s butik i Aalborg med sin scanner og du har muligheden for at få en af tiderne.
Her booker du din tid til scanning og jo før du booker, jo større rabat får du.
Med til hver scanning følger et standardprint af din figur i cirka 13 cm højde.
Ønsker du din figur lavet til andet (julekugle, øreringe, glimmerfigur e.l) aftales og afregnes det på dagen for scanningen.
Scanningen foregår i et lukket rum uden andre til stede end dig og Regina. Du kan klæde dig af og på alene.
Der er sat 20 minutter af til scanningen, men selve scanningen tager cirka 1-2 minutter. Altså er der også fin tid til det med tøjet, til at få instruktioner i hvordan scanningen foregår og eventuelt at lave en ny scanning, hvis noget skulle gå galt (man kan jo komme til at grine eller nyse undervejs).
Har du brug for en snak med mig før scanningen, kan du skrive det til mig som bemærkning til din ordre. Skriv gerne dit telefonnummer og et tidspunkt, hvor du kan ringes op, så ringer jeg til dig i ugen op til scanningen.
Der skrives kontrakt i forbindelse med alle scanninger, så du ved at du er den, der bestemmer hvad din model må bruges til. Mit udgangspunkt er at din model er din, så du skal aldrig forklare eller forsvare de valg du træffer.
Men min erfaring er også at mange ønsker muligheden for at være en del af en udstilling eller den kommercielle kollektion (dem der er til salg), så det har man i kontrakten mulighed for at vælge til.
Det vigtigste for mig er at du ved, at din model aldrig bliver brugt til noget, du ikke har samtykket til. Og hvis du giver dit samtykke til noget, skal du vide hvordan du trækker det tilbage. Derfor skrives der altid en kontrakt.
Din booking er bindende og kan ikke refunderes. Hvis der er venteliste, hjælper jeg dog gerne med at afsætte din tid til en anden. Alternativt er du også velkommen til at komme til Karup J, hvor jeg bor, og blive scannet her en anden dag.
Fatbulous Bodies er for alle uanset kropsstørrelse, handicaps, ar og kønsidentitet.
Hvis du har et handicap, der gør at vi skal finde en anden måde at scanne dig på, så kontakt mig! Det meste kan lade sig gøre, men nogle gange skal jeg lige gøre mig ekstra umage for også at yde din krop retfædighed.





















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.