Neutralpositionen og Ellen imellem

Ellen imellem og neutralpositionen

Neutralpositionen og Ellen imellem

Har du set det nye koncept på DR der hedder Ellen imellem? Og ved du at du kan lære en masse om neutralpositionen af det?
Jeg deltager i et afsnit og har fået lov at interviewe Morten Elsøe. I den forbindelse har jeg gjort mig en masse overvejelser om magt, herskerteknikker, etik og hvad jeg selv bliver udsat for som aktivist.
Vi skal grave i nogle gamle hændelser og tilbage i tiden, og hvis du har hørt om herskerteknikker før og interesserer dig lidt for magt, så kan du forhåbentligt blive klogere på det ved at læse med.

Tilbage i marts blev jeg ringet op af Ellen fra DR. Hun arbejdede på et nyt koncept til DR Ung, som handlede om at en person med den gængse samfundsholdning skulle interviewes af en person som havde en holdning der brød med normen. Twistet ved det var bare at interviewet skulle foregå gennem Ellen, som via en øresnegl gentog alt hvad intervieweren sagde uden at den interviewede kendte til præmissen.
Ellen fortalte mig at nogen af de andre interviewere de havde fået fat i var en flat earth’er og en abortmodstander og det gjorde mig en smule betænkelig. For var jeg villig til at sætte mig i samme position som konspirationsteoretikere og mennesker der er modstandere af at mennesker med en livmoder har ret til egen krop?
Svaret blev ja og jeg fik selv lov at foreslå hvem jeg kunne interviewe. Jeg foreslog Morten Elsøe og det kræver et længere tilbageblik at forklare hvorfor jeg foreslog ham, så det får du her.

Slankekur eller vaneændring?

I lang tid har Morten Elsøe været en person der har fået en del opmærksomhed og taletid, fordi hans tilgang til sundhed og vægttab var lige tilpas anderledes end andres. Det handlede ikke om at spise mindre – nu handlede det om at ændre sine vaner. Forstyrret spisning blev omdefineret til restriktiv spisning og restriktioner blev fjernet til fordel for en ”alt med måde”-tilgang.
Mange – mig selv inklusiv – har i lang tid tænkt at ideen minder meget om når man siger: ”det er ikke en slankekur – det er en livsstilsændring”. Nu tager vi den skridtet videre og siger ”det er ikke en livsstilsændring – det er en vaneændring”. Markedsføringen og metoderne minder i hvert fald stadig meget om hvordan slankekure generelt sælges og underlæggende i rigtig mange ting ligger diskursen om at tyk er dårligt og usundt. Som når der på forsiden af hans bog Madro for eksempel står ”Forebyg overspisning og vægtproblemer” og at man ikke er bekymret for børn der spiser for lidt. Hvis jeg havde børn, ville jeg til enhver tid bekymre mig mere om hvorvidt mit barn fik nok næring frem for om det spiste for meget. Det ene kan påvirke udviklingen, det andet er et problem, fordi vi ikke bryder os om tykhed.

Neutralpositionen

Men hvad Morten Elsøe foretager sig i sin virksomhed er jo hans valg, jeg kan ikke gøre meget andet end at kritisere den magt han har, fordi han taler fra neutralpositionen. 

Når du taler fra neutralpositionen, bliver det, du siger, taget mere seriøst, end når du taler fra en ikke-neutral position. Den neutrale position er mandlig, heteroseksuel, hvid – og ofte uddannet, middelklasse, kristen og europæisk. 
Citat fra: http://www.almindelig.com/magt/

I tilfældet med Morten Elsøe er en af hans markører for neutralpositionen også at han er tynd og uden videre vil vi normativt kigge på ham og antage at han er både sund og rask, fysisk aktiv og spiser sundt.
Og neutralpositionen er en magtfuld position, fordi den generelle antagelse er at han ikke har nogen aktie i den sag han taler om. Han kan forholde sig neutralt til sagen.
Det privilegie har jeg ikke, for jeg er tyk og har ikke en akademisk, sundhedsfaglig uddannelse.

Blokeret på Instagram

Tilbage i januar 2021 var jeg blevet inviteret i Go’aften Danmark for at snakke om Kræftens Bekæmpelses nye tiltag Ja tak, lidt mindre. Min påstand var at det tilføjede til stigmatiseringen af tykke mennesker og at det handlede om vægttab frem for sundhed. Inden min medvirken var jeg blevet informeret om at Morten Elsøe måske kom med som ”sundhedsekspert” for at kommentere sagen. Jeg havde faktisk forventet at han ville have takket nej på grund af min medvirken og fordi han havde blokeret mig på instagram efter min kritik af forsiden af bogen Madro, men det gjorde han ikke. Til gengæld fik han lov til fra sin neutralposition mere eller mindre at definere at han og jeg var enige i det meste og det fik jeg aldrig mulighed for at modsige, for hans udsagn var ikke nogen vi andre deltagende fik mulighed for at kommentere. Han var ligesom den der havde sandheden som ikke kunne diskuteres.
Og det var interessant at se hvad der skete på sociale medier efter det. Morten Elsøe erklærede i en story på sin Instagram-profil at han skulle deltage i Go’aften Danmark og ellers ikke havde tænkt sig at kommentere sagen yderligere og jeg endte med at blive betvivlet og latterliggjort i kommentarspor på Facebook. Det med kommentarsporet var forventeligt og kom ikke som en overraskelse, men det var interessant at se hvordan jeg skulle hænges ud og Morten Elsøe gik uden om kritik. Og det er et virkelig godt eksempel på hvad neutralpositionen gør. For han gav mig ret i meget af det jeg sagde og alligevel var det mig der var helt galt på den. Og han fik i øvrigt lov til at validere det jeg sagde, for en tyk tykaktivist kan ikke have en neutral tilgang til sundhedsdebatten.

Nadja og de 180 kg

Nogle måneder senere var jeg med i realitydokumentaren Nadjas farvel til den 180 kg. Jeg deltog selvfølgelig i kraft af mit arbejde som tykaktivist og da jeg havde set klipningen af det jeg var med i, betvivlede jeg om det overhovedet gav mening at jeg deltog. Jeg var blevet lovet at jeg måtte godkende klipningen og jeg fik tilsendt 2,5 minutter hvor jeg sagde noget i cirka 30 sekunder. Dokumentaristen lovede mig at det gav så fin mening i det store hele og som sådan var der ikke noget forkert i det jeg sagde. Men jeg blev meget overrasket da det kom ud. 
Det var pludselig meget tydeligt at min medvirken skulle illustrere at der var et tykaktivistisk fællesskab som mobbede andre tykke ud fordi de gik på slankekur. En næsten 3 timer lang samtale, hvor jeg følte at vi snakkede rigtig godt sammen og fik en rigtig god snak om hvordan vægttab aldrig kan behandles neutralt i et tykfobisk samfund, var kogt ned til 30 sekunder, hvor det ser ud som om at der ingen enighed var. Der var sket flere andre ting i det halve år der cirka gik fra optagelse til udgivelse, men dem vil jeg ikke komme ind på her, for det er irrelevant for sagen.

Slut med forbudt

Lige omkring den dag hvor Nadjas farvel til den 180 kg udkom, udgav Morten Elsøe og Morten Svane et afsnit af deres podcast Slut med forbudt. Jeg vidste ikke noget om det før en af mine følgere skrev og fortalte at de havde lavet den podcast og at den primært handlede om mig og Sofie Hagen. Min følger fortalte lidt om det og hun var ret utilfreds med at jeg ikke var informeret og at de to mænd i podcasten selv siger at de ikke har givet mig mulighed for at forsvare eller udtale mig. Og det er på trods af at Morten Elsøe selv i podcasten er utilfreds med at jeg ikke har taget min kritik af hans bog direkte til ham og at jeg kunne skrive en mail, hvis jeg ville i kontakt med ham.
Jeg valgte ikke at lytte til podcasten og jeg valgte også at lade være med at gå yderligere ind i alt der omhandlede eller havde relation til Nadjas farvel til de 180 kg, fordi det var tydeligt for mig at hele debatten handlede om sladder og følelser og ingen var interesserede i andet end at skabe drama og konflikt. Og det giver god mening, for drama og konflikt giver masser af opmærksomhed.

Hvad med etikken?

Da jeg havde sagt ja til at deltage i Ellen imellem, gjorde jeg mig en masse overvejelser om hvorvidt jeg selv etisk ville kunne forsvare rammerne for interviewet og ret hurtigt stod det tydeligt for mig, at det han potentielt ville blive udsat for, var den måde jeg selv var vant til at blive interviewet. Han ville blive fjernet fra sin position som neutral og blive spurgt kritisk ind til ting han selv sagde under vejs eller havde sagt tidligere. Præcis sådan som jeg er vant til at blive interviewet. Tanken faldt mig ind at hvis jeg selv endte i en tilsvarende ramme for et interview, så ville jeg næppe opleve det anderledes end ved de fleste andre interviews jeg har deltaget i. For jeg har aldrig været den der har haft lov til at ”definere sandheden” før ­– været den der bestemmer præmissen for et interview – det er et privilegie der tilfalder Morten Elsøe i kraft af at han opholder sig i neutralpositionen uanset at han ikke selv aktivt har defineret præmissen for et interview.
Og hvis vi som samfund kan forsvare at jeg gentagne gange bliver interviewet på den måde, så kunne jeg som aktivist også forsvare at lave et interview med Morten Elsøe på denne måde. Et interview hvor han vel at mærke havde mulighed for at forsvare og forklare sig undervejs – en mulighed som han aldrig tilbød mig i forbindelse med sin podcast.

Redaktionelle processer

Undervejs i videoen er det tydeligt at Morten Elsøe er frustreret over at blive interviewet med spørgsmål, som ikke antager at han er ejer af sandheden. Endda i så høj grad at han ligefrem truer med at afslutte interviewet. Efter interviewet blev jeg også spurgt om hvordan jeg havde det med hans reaktion og jeg måtte bare sige at jeg havde det helt fint med det. Det er muligt at han blev frustreret og berørt, men det var ham selv der opholdt sig i og havde sagt ja til situationen, som han havnede i. En mulighed jeg ikke fik da han valgte at hænge mig ud i en podcast, som var baseret på sladder og rygter.
Det er sådan at når man laver noget hos DR, så er der en redaktør som har ansvaret for at projektet er etisk forsvarligt. Og inden mit interview gennemgik redaktøren alle mine potentielle spørgsmål og sørgede for at ingen af spørgsmålene kunne være problematiske. Efter interviewet ved jeg også at en redaktør har kigget på det og vurderet om det var etisk forsvarligt at udgive. Endnu en luksus, som Morten Elsøe blev tilbudt, men som han aldrig tilbød mig i forbindelse med sin podcast.

Aktivisme og magtdynamikker

Hele min medvirken i det her program er blevet et rigtig godt eksempel på hvordan privilegier ser ud og hvilke magtdynamikker der er på spil, når aktivister forsøger at udtale sig om det der påvirker deres egne og andres liv. 

  • Mine oplevelser skal valideres af en ”neutral” person, fordi jeg ikke kan forventes at forholde mig kritisk til min egen sag.
  • Jeg tilbydes ikke samme beskyttelse som personen i den ”neutrale” position.
  • Når man er ”neutral” er det ikke unormalt af afkræve højere standarder af andre end man selv kan leve op til.
  • I neutralpositionen kan sladder bruges som sandheder, men at blive forholdt kritisk til egne udsagn føles som urimelige angreb

Selv efter programmet er udkommet benytter Morten Elsøe sig af sin neutralposition, eftersom der i slutningen af videoen er en lille tekst. Teksten forklarer at Morten Elsøe ikke er enig i at han ikke vil snakke med tykaktivister og det er endnu et eksempel på at han forsøger at definere sandheden. Og hvem ved – måske vil han gerne snakke med tykaktivister – i så fald er det bare ikke nogen af de tykaktivister, jeg kender.

 

Hvad kan du gøre nu?

Hvis du vil lære mere om neutralposition og herskerteknikker, så overvej om Tykterapeutisk storgruppe er noget for dig. Her snakker vi meget om hvordan fænomenerne ser ud i vores nære relationer og hverdagsliv og måske kan det hjælpe dig til at forstå dig selv i et andet perspektiv.

3 kommentarer til “Neutralpositionen og Ellen imellem”

  1. Peter Flemming

    Spændende læsning om din begrundelse for at være med i et DR program.

    Vil du mene at neutralposition er noget vi påberåber os selv eller er det en status vi gives (indirekte) af andre ?

    Pænt underligt med så meget “heat” der er om programmet, at der slet ikke er faldet en kommentar i kommentarfeltet – men så er jeg #first 🙂

    1. Tak for dit spændende spørgsmål!
      Neutralpositionen er ikke noget man selv påkalder sig, nej. Det er en del af de privilegier vi har afhængigt af vores placering i forhold til normer. Så jo flere privilegier, jo mere solidt er man placeret i neutralpositionen.
      Når det så er sagt, så er neutralpositionen så en placering man som individ kan nyde rigtig godt af (bevidst eller ubevidst) og det ser vi f.eks. når tynde mennesker snakker om sundhed og fortæller om at vægttab godt kan lade sig gøre og fremmer sundhed (på trods af at vægttab generelt forværrer sundhed) og vi tror på dem. Når en tykaktivist som f.eks. mig så siger at vægttab hverken virker i det lange løb eller fremmer sundhed (hvilket der er masser af forskning der understøtter), så betvivler man mine intentioner. Den tynde person kan så at sige forholde sig neutralt og objektivt til emnet, hvorimod det må antages at jeg har en aktie i at udbrede misinformation.

      Jeg oplevede det selv i forbindelse med mine egne slankekure og spiseforstyrrelse. Jo tyndere og mere konventionelt smuk jeg blev, jo mere troede andre på det jeg sagde. Jeg oplevede simpelthen at bevæge mig ind i neutralpositionen af at få en tyndere krop. Og det på trods af at jeg ikke var blevet klogere af at blive tynd. Det er netop det neutralpositionen er.

      gOd et med at der ikke er kommet flere kommentarer undrer mig faktisk ikke. For hvis man anerkender at jeg har noget at sige, må man jo også lytte til det. Og det er meget nemmere for andre at fabulere om mine intentioner, så længe man ikke mener at jeg må have en stemme i debatten (som mange steder er kommet til at handle om mig). Det er som der bliver sagt i programmet – man vil rigtig gerne snakke om tykaktivister, men helst ikke med dem.

  2. Jeg må indrømme at du gjorde en mindre heldig figur lige med Morten. Din insisteren på at han gav udtryk for noget, han ikke gjorde, det ødelagde din troværdighed, desværre..

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *