Det er enormt betændt, ikk´ – med Jannie Smed

Normland
Det er enormt betændt, ikk´ - med Jannie Smed
Loading
/

Jannie har personlighedsforstyrrelsen tvangspræget personlighedsforstyrrelse og hun har besluttet sig for at hun vil gøre op med skammen omkring det. For noget tid siden rakte hun ud og spurgte efter instagramprofiler der talte om personlighedsforstyrrelsen, men for første gang oplevede jeg at ingen kunne komme med henvisninger til hvem vi skulle kigge imod.

Så jeg inviterede Jannie til at være den der fortalte om sine oplevelser, så andre som hende kunne få nogen at kigge i retning af.

Jannie fortæller om ikke at blive taget alvorligt i sundhedsvæsnet, om at være bekymret i forbindelse med sin graviditet, om at forsøge at kontrollere personer hun omgås med og om at have en partner, som har fundet ud af hvordan han kan færdes i det, så hun kan finde ud af hvad der udløser behovet for at kontrollere sine omgivelser.
Vi tager en snak om hvorfor vi måske skal snakke om tryghed i stedet for kontrol, hvordan man kan tage ansvaret for sin egen tryghed, hvordan man i høj grad bliver overladt til sig selv når man først får en diagnose, hvordan spiseforstyrrelser og kønsroller går rigtig fint i hånd med Jannies tvangspræget personlighedsforstyrrelse og hvordan det faktisk er at være den der laver en underretning på sit eget ufødte barn.

Skriv et svar